OKTOBER 2021

Solsorten
NR. B1 · SØNDAG 3. OKTOBER 2021 KL 11:00 Teater Patrasket

Solsorten

Tænk hvis der ikke er rosiner nok i kagen.. Og hvad hvis man falder i sit snørebånd og forstuver foden - hvem skal så luge i radisebedet? Eller - hvad hvis solen en morgen simpelthen glemmer at stå op? Hver dag farer Fru Meier rundt og gør sig alverdens bekymringer, mens Hr. Meier spiller musik og hygger sig med sine sysler.

Men en dag finder Fru Meier en solsorteunge, som hun er nødt til at tage sig af.

En forestilling om at turde give slip på sine bekymringer og – måske – få vinger..!

Baseret på Wolf Ehrlbruchs historie og fortalt med klovnelogik, musik og poetisk flyvefærdighed..

Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Patrasket og Carte Blanche som bl.a. er kendt for sit stærke visuelle udtryk.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
4+ år
Varighed
40 min.
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på http://patrasket.dk/da/