NOVEMBER 2021

Marie Grubbe – den levende
NR. 8 · ONSDAG 24. NOVEMBER 2021 KL 20:00 Louise Schouw Teater

Marie Grubbe – den levende

Marie Grubbe er en af de mest genfortalte skikkelser i Danmarkshistorien. Hun har været fortalt som syndebuk, klassekampshelt og kvindefrigører, afhængig af hvilken forfatter og tid der har fortolket skikkelsen. Marie Grubbe gjorde op med samtidens regler, hvilket optegner ikke blot hendes egen historie, men også hendes samtid og de strenge regler, mennesket, og særligt kvinden, var underlagt.

I Marie Grubbe – den levende flirter hun med forfatternes fortolkninger af sig selv. Hun lader sig smigre og sætter sig imod. Hun tager endelig ejerskab over egen fortolkning. Hun iklæder sig legende alle sine fortællinger som var de kostumer. For derefter at kunne klæde sig af og endelig stå foran publikum sårbar, sig selv. Nøgent og ærligt må hun indse og acceptere, at det blev som det blev, og stå ved konsekvenserne af de fejltrin og fravalg, der var kærlighedens pris.

Forestillingen sætter moderne billeder, ord og krop på et stykke dansk adelshistorie. Storhed og fald i en særlig brydningstid. Klassesamfundets skyggesider. Kvindehistorie. Og først og fremmest menneskehistorie.

Oplev Camilla Bendix i et særligt samspil med Cellist Johanne Andersson i en moderne fortolkning af en eviggyldig fortælling om frigørelse.

Billetpriser

Alm. B
Medlem 140
Unge 110
Løssalg 180
Grupper 150
Instruktion
Anna Schulin-Zeuthen
Medvirkende
Camilla Bendix og cellisten Johanne Andersson
Varighed
70 min. uden pause
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen – unummererede pladser

Læs mere på https://www.louiseschouw.dk/