NOVEMBER 2020

Viva la Frida
NR. 9 · TORSDAG 26. NOVEMBER 2020 KL 20:00

Viva la Frida

Viva la Frida! ser tilbage på Frida Kahlos liv. Vi befinder os til hendes begravelse, hvor lillesøsteren Cristina reflekterer over et liv i Fridas altdominerende skygge. Her er sorgen over tabet af søsteren stor, men samtidig også en befrielse. For efter at have levet et liv bag den feterede og opmærksomhedssøgende søster, står Cristina nu på egne ben.

Forestillingen vil forsøge at give et anderledes blik på Frida Kahlo og samtidig undersøge, hvorfor den mexicanske kunstner stadig inspirerer og fascinerer verden over, 65 år efter sin død.

Gennem musik, tekst og flamencodans vil forestillingen forsøge at udtrykke Fridas Kahlos indre smerte og passion, som danner basis for hendes virke som kunstner. 

Den 4. væg: ”Viva la Frida! er teater i særklasse, for Jensen mestrer at bruge sin krop og mimik til fulde – som den altafgørende rekvisit i monologen. Under forestillingen er jeg aldrig i tvivl: det er selveste Cristina Kahlo, som står foran mig.”

Billetpriser

Alm. B
Medlem 140
Unge 110
Løssalg 180
Grupper 150
Instruktion
Signe Hørmann Sørensen
Medvirkende
Amira Jensen.
Varighed
55 min. uden pause
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen