MARTS 2022

Professoren og genbrugsmaskinen
NR. H · LØRDAG 5. MARTS 2022 KL 11:00 Dansk Rakkerpak

Professoren og genbrugsmaskinen

Professoren ved alt om genbrug og genanvendelse af affald og han demonstrerer stolt sin enestående genbrugsmaskine for publikum. Den kan genanvende både metal, papir, glas og plastic – ja, i princippet hvad som helst. .. Alt går fint lige indtil kaninen Albert, som professoren passer for sit barnebarn, tisser på ham og forsvinder ind i maskinen ….

En oplysende, skør, musikalsk og bæredygtig forestilling med tekniske finurligheder, opbyggelig morale og en sprudlende Niels-Peter Kløft på scenen.

Professoren og Genbrugsmaskinen er skabt med støtte fra YderZonen, der er AffaldPlus’ unikke og eventyrlige formidlingscenter, hvor børn og unge fra de seks ejerkommuner kommer på besøg. Her undervises de i bæredygtighed og får en grundlæggende forståelse for, hvordan innovation og udvikling er nøglen til en varig og bæredygtig udnyttelse af Jordens ressourcer.

Obs: Samme lave billetpriser til Børneteater – men forskellige billetkategorier: Hos både Næstved Teater og Dansk Rakkerpak & Faster Cool kan børn og voksne se børneteater til samme lave pris: kr. 50 plus et gebyr kr. 10,-. Men priskategorierne ser forskellige ud, når man går ind på Billetten.dk for at bestille. De forskellige kategorier hos Næstved Teater og Dansk Rakkerpak & Faster Cool skyldes, at vi modtager statsstøtte til reduktion af billetpriserne fra to forskellige ordninger.

Forestillingen er også støttet af Trelleborg Fonden i samarbejde med Sydbank. 

Link til trailer: https://www.youtube.com/watch?v=8l1Ovt-lqy4&t=5s

Billetpriser

Pris
Løssalg 125,-
Børn og unge under 25 år 50,-
Voksen iflg. med barn med billet 50,-
Senior 65+ år 50,-
Ekskl. gebyr kr. 10,-
Instruktion
Niels Grønne
Holdet bag
Medvirkende: Niels Peter Kløft
Manus: Grønne & Kløft
Dramaturg: Jane Rasch
Scenograf: Christian Q. Clausen
Komposition og lyddesign: Thomas Dinesen
Kunstige tænder: Per Christensen
Annika Nilsson: Dukker og rekvisitter
Kostumer: Nadjaviga Vela Eviayea Jensen
Teknik og lys: Per Aagaard
Aldersgruppe
For de 5 – 12 årige og deres voksne
Varighed
Ca. 1 time uden pause
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen – med indgang gennem Ny Ridehus' foyer

Læs mere på https://www.danskrakkerpak.dk/