MARTS 2018

MorfarMORFARMorfar
NR. B16 · SØNDAG 4. MARTS KL 11:00 Limfjordsteatret

MorfarMORFARMorfar

Min morfar er verdens bedste morfar, og jeg elsker ham - sådan tænker de fleste børn om deres bedsteforældre. Men morfar har jo også haft et liv, før han blev morfar - et liv, man ikke kender så meget til.

I forestillingen MorfarMORFARmorfar fortæller tre børnebørn om deres meget forskellige morfædre. Der er ham, der fortæller røverhistorier og gemmer pengesedler i bøgerne, fordi man ikke kan stole på banken. Der er elskelige, helt almindelige morfar, der bare gør lidt underlige ting, fordi han er ved at blive gammel. Og så er der ham, der har så store hemmeligheder, at man kan dø af dem - og det er altså rigtigt!

V tør godt garantere, at charmen er overdådig, og at der både er plads til grineflip og spænding i MorfarMORFARmorfar. Så tag børnene, børnebørnene, teenagers, veninden, forældrene - ja faktisk alle fra 8 år og op med til en god dag i teatret.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
8 - 13 år
Varighed
45 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen

Læs mere på http://www.limfjordsteatret.dk/