MARTS 2018

Liva
NR. 21 · ONSDAG 7. MARTS KL 20:00 Folketeatret

Liva

Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl. Ingen kan regere det, som vi bestemmer selv. Ellen Hillingsø spiller den kendte og elskede revystjerne Liva Weel i denne forestilling, der fusionerer revy, kammerspil og teaterkoncert. Vi møder Liva som en kvinde, der insisterer på sin frihed – kunstnerisk såvel som personligt. På begge fronter oplever hun en opblomstring under krigen, da friheden er under pres. Sammen med PH (Poul Henningsen) skriver hun den ikoniske tekst til sangen Man binder os på mund og hånd, og med de dobbelttydige linjer, der narrer både censuren og nazisterne, synger hun sig lige ind i danskernes hjerter. Liva udødeliggjorde sange af blandt andre PH, Kai Normann Andersen og Børge og Arvid Müller, og en række af disse sange fra 1930‘erne og 1940‘erne indgår i forestillingen. Liva var elsket af sit publikum og af sine mange skiftende bejlere og ægtemænd. Hendes kompromisløse trang til at bestemme selv gav hende store kunstneriske sejre, men også voldsomme personlige nederlag. Birgitte Raaberg, Henrik Koefoed og Karsten Jansfort lægger krop og stemme til mænd, elskere, veninder, påklæderske, teaterdirektører, familiemedlemmer og revyforfattere. Jens Krøyer står for musikken: Ene mand med et klaver personificerer han den måske vigtigste mand i Livas liv – akkompagnatøren – den tavse mand, der kærligt leverer tonerne til Livas sang. Liva indgår i Folketeatrets række af forestillinger om store danske kulturpersonligheder.  Vivian Nielsen står bag flere populære turneforestillinger bl.a. Brandes, Prinsesserne, Den yderste nat og Breaking the wawes

Billetpriser

Alm. A Alm. B
Medlem 215 165
Unge 175 125
Løssalg 255 205
Grupper 225 175
Instruktion
Rolf Heim
Medvirkende
Ellen Hillingsø, Birgitte Raaberg, Karsten Jansfort og Henrik Koefoed.
Kapelmester/Dirigent
Jens Krøyer
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på http://www.folketeatret.dk