FEBRUAR 2024

Spøgelseshuset
NR. B10 · SØNDAG 4. FEBRUAR 2024 KL 11:00 Nørregaards Teater

Spøgelseshuset

Gys og grin .. og eftertænksomhed.

To drenge, et spøgelse, en flue og et hus uden døre. Hvordan slipper vi ud?

Hvad er det for nogle signaler, der kommer fra den gamle, defekte radio? Hvorfor må de ikke lede efter nøglen? Giver det mening at ophæve tidsbegrebet? Og hvad er det for en pige, der kalder på hjælp fra et fjernt og ukendt sted?  

En eksistentiel fortælling med gys og humor. En historie om savn og fortrolighed, om indrømmelser og fortrydelser og om tillid og troskab på spejderære.

Et poetisk eventyr, hvor helten er selve fællesskabet.

Spøgelseshuset er en forestilling, der ikke rigtig minder om noget, du har set på teater før.

Teateravisen skrev bl.a.: Modig, balstyrisk og særegen (…) skønt, vigtigt og sjældent teater (…) fyldt med dynamik, list og lune.

Og Den4.væg.dk kaldte det … en anderledes familieforestilling, der forventer noget af sit publikum, unge som gamle, og som ikke er bange for at gå til de tunge tanker og svære følelser.
Mens fyns.dk slog fast at … der er gods i teksten til mange overvejelser, om hvor hurtige mennesker er til at dømme andre, og hvor elendige vi er til at påskønne hinanden.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

 

Aldersgruppe
For de 9-13 årige og deres voksne
Varighed
50 min.
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på https://www.nrt.dk/