FEBRUAR 2023

Eksmænd
NR. 16 · TORSDAG 9. FEBRUAR 2023 KL 20:00 Folketeatret

Eksmænd

En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja! ... for det var ham, der løb med din kone!

Eksmænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles... på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en ekskone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.

Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb på Folketeatret. Denne gang i en nyskrevet road comedy om afveje og omveje, sandheder og løgne.

Kunne du lide Livet – hvor svært ka’ det være? så glæd dig til Eks-mænd – sku’ vi se at komme videre?  

Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard har i mange år arbejdet sammen i Cirkusrevyen, men på Folketeatret dyrker de to nu et parløb i teater-sammenhæng.  

Vase/Fuglsang hører til Danmarks mest benyttede forfattere af revy-tekster. Til Folketeatret har de tidligere bearbejdet både Sommer i Tyrol (samarbejde med Odense Teater) og Mød mig på Cassiopeia og skrevet Livet – hvor svært ka’ det være?

Billetpriser

Alm. A Alm. B
Medlem 230 180
Unge 190 140
Løssalg 270 220
Grupper 240 190
Instruktion
René Vase og Jannik Fuglsang
Medvirkende
Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Varighed
80 min. uden pause
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus.

Læs mere på www.folketeatret.dk