FEBRUAR 2021

In the air tonight
NR. 14 · FREDAG 12. FEBRUAR 2021 KL 20:00 Musical Danmark

In the air tonight

Velkommen til et festfyrværkeri af en hyldest til én af de største og mest succesfulde kunstnere i musikhistorien, nemlig Phil Collins.

Efteråret 2020 og foråret 2021 er ensbetydende med et dobbelt jubilæum for Phil Collins: Det er 50 år siden, at han startede karrieren i Genesis, som deres nye trommeslager – og så fylder han 70 år.

MusicalDanmark er stolte over, at kunne gå i luften med denne nye produktion: IN THE AIR TONIGHT - En hyldest til Phil Collins.

IN THE AIR TONIGHT er en medrivende og nærværende musikalsk hyldest til Phil Collins' liv med op- og nedture, sygdom og succes.

Musikalsk vil IN THE AIR TONIGHT spænde over 50 år fra de tidlige hits med Genesis til de sene hits fra musicalen Tarzan. De færreste ved, at som teenager havde Phil Collins succes som skuespiller. Men da gruppen Genesis søgte en trommeslager i 1970, tog han udfordringen op og fik jobbet. Fem år senere blev han også gruppens forsanger, da Peter Gabriel forlod Genesis. I 1980 forsøgte han sig som solist og fik et verdenshit med sangen In The Air Tonight. Og resten er – historie.

Phil Collins står i dag som en af de mest succesfulde kunstnere med et albumsalg på over 100 millioner. Den eneste musiker, der har klaret det, udover Michael Jackson og Paul McCartney

IN THE AIR TONIGHT er fyldt med 30 uimodståelige hits, bl.a. Against All Odds, One More Night, Sussudio, Another Day In Paradise, You Can't Hurry Love og naturligvis titelnummeret.

Læs mere på www.firserne.dk

Billetpriser

Forh. A Forh. B
Medlem 285 235
Unge 245 195
Løssalg 325 275
Grupper 295 245
Instruktion
Peter Friis
Medvirkende
Syv professionelle skuespillere og musikere på scenen, bl.a. Jonas Rasmussen og Lene Nørrelykke.
Kapelmester/Dirigent
Niels Rahbech
Varighed
2 timer og 10 min.
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på https://www.firserne.dk/