FEBRUAR 2020

TO
NR. B14 · ONSDAG 26. FEBRUAR 2020 KL 19:00 Opgang 2

TO

ALT ER PÅ SPIL, ALT KAN SKE, NÅR MAN ER TO.

TO er en musikalsk forestilling om ubrydeligt venskab mellem to mennesker. Et venskab så stærkt og vigtigt, at alt er på spil, og alt kan ske.

Bo og Nadim står ved en sø og fisker. Vandet spejler himlen, træerne og de to barndomsvenner.

Under overfladen – dybest nede i mørket – kredser gedden. Den er sulten, og den lever i en verden, hvor det eneste, det handler om, er at æde eller blive ædt.

Når man er bedste venner, kan man dele alt. Planer, tanker og hemmeligheder.

Eller kan man? Er der ting man, bevidst eller ubevidst, skjuler for selv sin bedste ven? Sin eneste ven?

”Jeg skal afsted i morgen”
”Afsted til hvad?”
”Jeg er blevet udsendt.”
”Skal du i krig?!”
”Nej, det er en international operation.”

”Javel, hr. Sergent! Kald det, hvad du vil. Det er i hvert fald noget, du kan dø af! Hvorfor har du ikke sagt noget om det?!”

Under ledelse af Reumertvinder Pia Marcussen, som i 2017 også blev hædret af Danske Dramatikere med prisen Årets Børne- og Ungdomsmanuskript, er der garanti for højaktuelle og debatskabende teateroplevelser med bid, musik og humor. Opgang 2 Turnéteater har fingeren på pulsen og noget på hjerte i denne anmelderroste forestilling.

Billetten koster 50 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
14+ år
Varighed
55 min.
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på https://opgang2.dk/