FEBRUAR 2020

Grevens Fejde
NR. B11 · SØNDAG 2. FEBRUAR 2020 KL 11:00 Himmerlands Teater

Grevens Fejde

De to skøre fortællere, Sigurt Skallesmækker og Jakob Brødløs, kaster sig ud i at berette om Grevens Fejde. Om kampen om den danske trone, om bondeoprør og om alle de farverige personligheder.

Det er en hæsblæsende fortælling om en borgerkrig, der bølger frem og tilbage over hele landet.

Sigurt Skallesmækker må holde tungen lige i munden for at holde styr på de historiske fakta, for hvem skal være konge? Skal det være Christian den ene eller Christian den anden - som jo altså er d. 1. Og d. 2.?

Er en bonde en dygtig kriger?

Må man slå på de små?

Og er Skipper Clement i virkeligheden Robin Hood?

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
7-12 år
Varighed
45 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen

Læs mere på http://www.himmerlandsteater.dk/