FEBRUAR 2018

Psycho
NR. B12 · SØNDAG 4. FEBRUAR KL 11:00 Dansk Rakkerpak

Psycho

Dansk Rakkerpak hylder filmgysets mester Alfred Hitchcock og laver et teaterremake af hans absolutte hovedværk ”Psycho” fra 1960. Det foregår i ægte, nonverbal, Rakkerpak-stil med masser af skæg slapstick, præcis timing, kropskomik, musikalitet og selvfølgelig med en uovertruffen finale i slowmotion.

Efter ordre fra politi og børneværn er morderens drabelige køkkenkniv blevet skiftet ud med en fisk, og detektivens pistol er erstattet af en banan. Alligevel bliver vi nødt til at advare: Forestillingen er ikke for sarte sjæle!

Natklubsangerinden Marion stjæler en diamanthalskæde fra en slesk rigmand og flygter. Det bliver uvejr, og hun beslutter sig for at overnatte på et tilfældigt motel. Men motelejeren, Norman Bates, er ravende sindssyg og slår hende ihjel. Marions søster, Lila, og privatdetektiven, Milton, dukker op på gerningsstedet, og sammen beslutter de sig for at afsløre morderen.

 "Den mest respektfulde måde at forholde sig til en klassiker på er at angribe den respektløst", siger instruktør, Niels Grønne

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
6+ år
Varighed
55 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen

Læs mere på http://www.danskrakkerpak.dk/