APRIL 2024

Tandfeen
NR. B14 · SØNDAG 7. APRIL 2024 KL 11:00 Teater Patrasket

Tandfeen

Tandfeen er en af Kim Fupz Aakesons forrygende historier, her omsat til teater på forbilledlig vis.

Hvad stiller man op, når man har fået en lillesøster, som skriger så meget, at ens forældre begynder at skændes?
Anton giver sin lillesøster bort – til Tandfeen…! Men bagefter fortryder han, og må drage helt alene ud for at finde Tandfeens slot og få sin søster tilbage….

En drømmerejse gennem nattens by, hvor alle eventyrets figurer er vågne. Tre mænd i et følsomt, komisk og til tider hæsblæsende ensemblespil – med brug af dukker, masker, overdådige kostumer og fortættede musikalske stemninger.

Et vidunderligt eventyr, der rammer både målgruppen og de voksne med humor og følsom eftertanke. Teater avisen kaldte Tandfeen “..en vidunderlig eventyrforestilling med et teaterunivers i komplet, selvironisk balance..”  

Og med god grund var forestillingen nomineret til Årets Reumert 22 som bedste børne- ungeforestilling. 

En af de store oplevelser på årets børneteaterfestival.

Denne forestilling er med brunch.
Til børneteaterbrunch ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch, med rig mulighed for at snakke om forestillingen.

Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

 

Aldersgruppe
For de5-10 årige og deres voksne
Varighed
45 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen – med indgang gennem Ny Ridehus' foyer

Læs mere på https://patrasket.dk/