APRIL 2027
-
Sponsor
-
Producent:
Bellevue Teatret - Tilbage til oversigt
- Print denne side
Kunst
Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen spiller tre gamle venner, som får venskabet sat gevaldigt på prøve: Den ene har købt et helt hvidt maleri for 200.000 euro. Man kan lige akkurat ane tre hvide streger på tværs af lærredet.
Serge er sikker på, han har købt et genialt mesterværk. Mark synes, det er noget latterligt lort. Og Yvan synes, de alle sammen bare skal blive gode venner igen.
Det hvide maleri udløser en syndflod af undertrykte konflikter, hengemte sandheder og lovlig friske bemærkninger, der river i overfladen. Vennernes forhold bliver aldrig det samme igen.
Badehotellet-stjernerne Mads, Lars og Jens Jacob er venner i virkeligheden. De har længe ønsket at spille Yasmina Rezas prisvindende komedie om venskab. Den drøm blev til virkelighed på Bellevue Teatret – og nu også i Næstved.
Yasmina Reza er en af Frankrigs største forfattere. Hun har skrevet en række romaner, og hendes succesfulde manuskripter er sat op over hele verden. Dramakomedien "Kunst" blev hendes helt store gennembrud: Forestillingen spillede i årevis på West End og Broadway efter verdenspremieren i Paris.
Billetpriser
| Forh. A | Forh. B | |
| Medlem | 340 | 290 |
| Unge | 300 | 250 |
| Løssalg | 380 | 330 |
| Grupper | 350 | 300 |
- Instruktion Simon K. Boberg
- Medvirkende Lars Ranthe, Mads Wille og Jens Jakob Tychsen
- Varighed 1 time og 40 min. – uden pause
- Bemærkninger Spillested: Ny Ridehus
Læs mere på https://bellevueteatret.dk