OKTOBER 2024

Backstage	- komik i kulissen
NR. 5 · TIRSDAG 22. OKTOBER 2024 KL 20:00 Panduro Management

Backstage - komik i kulissen

Første akt følger den turnerende duo Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show. Vi er med backstage bag scenetæppet, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning. Den bramfrie københavnerpige Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid helt ens på tingene, så en del aftaler sejler, mens alarmerende problemer rask væk sparkes til hjørne. Stemningen er med andre ord lige så højspændt, som elinstallationen i tekøkkenet, der også lige skal oplade Karen-Maries elbil!

I andet akt oplever vi duoen on stage, foran tæppet, og ser det endelige show og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne fra 1. akt - det går ikke problemfrit for sig! Men hylende morsomt bliver det alligevel, når de to sammen kaster sig ud i de mest umulige projekter.

Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som Bakkesang mens Søren danser riverdance, og nyd dem når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.

Billetpriser

Alm. A Alm. B
Medlem 240 190
Unge 200 150
Løssalg 280 230
Grupper 250 200
Medvirkende
Karen-Marie Lillelund og Søren Dahl
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på www.panduro-management.dk