OKTOBER 2017

Nattergalen – Skal findes
NR. B3 · SØNDAG 22. OKTOBER KL 10:00 Aspendos

Nattergalen – Skal findes

Steffen finder Benjamin, iført Kejseren af Kinas kåbe, og et venskab tager form. Tænk at noget så særligt lå lige der for vores fødder.

Nogle gange er det bedste i verden lige uden for din egen dør. Sådan var det også dengang Kejseren mødte Nattergalen med den skønne sang. Det var dengang Kejseren blev så glad, at han fik tårer i øjnene.

I Nattergalen – skal findes! præsenteres det helt unge publikum for H.C. Andersens historie om fuglen med den vidunderlige sang. Fortællingen er tilsat smuk musik spillet live på de helt særlige instrumenter hang og gubal.

Den nærværende fortællestil og instrumenternes helt unikke asiatisk inspirerede klang får roen og sanseligheden til at sprede sig i hvert et sind. I fortællingen lægges der vægt på eftersøgningen af nattergalen og kejserens første møde med den lille fugl. Et venskab spirer, og Kejseren er så lykkelig, at han får tårer i øjnene. Hvor galt det kan gå med de to, kan man tids nok få at høre ….

Med sit simple og klare udtryk, formidler forestillingen H.C. Andersens historie og sprog målrettet de helt små, og kan dermed inspirere en ny generation til at udforske nationaldigterens skattekiste.

Billetten koster 50 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.

Aldersgruppe
2-6 år
Varighed
35 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen

Læs mere på http://aspendos.dk/