FEBRUAR 2025

Tiny
NR. B11 · SØNDAG 9. FEBRUAR 2025 KL 11:00 Frøken Fracasos Kompagni

Tiny

Et højtflyvende eventyr om et lille menneskes store bedrifter

Da Tiny blev født, vejede hun ikke mere end en liter mælk. Når man er fattig, yngst og tilmed meget lille, er det let at blive sat ned på. Men selv en ”lille orm” kan udvikle vinger, og selv den mindste pige have mod som en gigant. Tiny er et eventyr om venskab, pionerånd og ægte storhed sat i den tid, hvor mennesket for første gang fik luft under vingerne.

Den sande historie om ballon-artist og faldskærms-pioner Tiny Broadwick (1893-1978) fortalt med humor, videoprojektion, live animation og nyskrevet musik.

Det er en billedskøn forestilling om at drømme stort og have modet til at gøre drømmen til virkelighed. Det er en utrolig og tilmed sand historie om en lille spinkel teenagepige, der målrettet går efter skyerne og lykkes med at udføre store bedrifter som verdensberømt ballon-artist og faldskærmsudspringer.

Hos Næstved Teater er vi helt eneste med Teateravisens anmelder som bl.a. skrev:

'Tiny' er teater på højeste niveau fuld af dybe følelser, der ikke lægger skjul på, at succesen har en pris. Men som heller ikke er bange for at vise, at sejren er det hele værd og bliver hendes trofaste følgesvend igennem et langt godt liv fjernt fra bomuldsmøllens trængsler.

Billetten koster 60 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr

Aldersgruppe
7 - 12 år
Varighed
ca. 60 min.
Bemærkninger
Spillested: Teatersalen

Læs mere på http://www.frkfracaso.com/