APRIL 2018

I familien
NR. 26 · TORSDAG 5. APRIL KL 20:00 Svalegangen

I familien

ET OPRØR ULMER
I familien er en overgearet generationskomedie, der slår klinger mellem kommanderende og kontrolliderlige forældre, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, som drømmer om ro, langrendsferier og julesang på et asylcenter.

Julen har englelyd, men for det ældre ægtepar Poul og Jette er højtiden præget af mislyd. Deres ønskejul er længder fra den socialbevidste datter, som ønsker en gavefri jul, og karrieresønnens familie, der har en meterlang ønskeseddel med hvidriflet Royal Copenhagen, Transformers og dyre kuvertlagner. Udspændt mellem de to børns interesser og ikke mindst de elskede børnebørn, gør Poul og Jette deres bedste for at bevare overblikket og julefreden. Men hvor længe kan de holde fast?

GENERATIONS-CLASH
Familien er måske det vigtigste vi har, men idyllen kan let slås ud af kurs. Vi tror, vi er ens, men i dagens hyper-accelererende samfund lever vi mere og mere forskelligt. I familien portrætterer en forpustet projekt- og karrieregeneration og forældrene, det grå guld, med masser af friværdi og fritid. Poul og Jette vil gå langt for deres families ønsker, men det er som om generationskløfterne bliver dybere og dybere. Et oprør ulmer og langsomt krakelerer julefreden.

Billetpriser

Alm. A Alm. B
Medlem 215 165
Unge 175 125
Løssalg 255 205
Grupper 225 175
Instruktion
Per Smedegaard
Medvirkende
Ole Jakobsen, Vibeke Hastrup, Martin Geertz, Kirstine Hedrup, Kaja Kamuk og Daniel Bevensee
Varighed
2 timer og 10 min.
Bemærkninger
Spillested: Ny Ridehus

Læs mere på http://www.svalegangen.dk